Alm. bil (Kategori B)

For at få kørekort til bil, skal du på det tidspunkt du begynder køreuddannelsen, være mindst 16 år og 9 måneder. 
Du skal være fyldt 17 år den dag du skal til køreprøven.

For at få kørekort skal du desuden gennemgå et 8 timers færdselsrelateret førstehjælpskursus. Hos Jakob kan du få hjælp til at finde et kursus.

Du skal ligeledes have en gyldig lægeattest (kategori 1), kontakt egen læge for aftale. Husk at medbringe pasfoto.

I følge loven skal du modtage køreundervisning hos en godkendt kørelærer. Hos Jakob får du en kørelærer som både er godkendt, og samtidig medlem af Dansk Kørelærer Union.

Den lovpligtige undervisning er som følger:
  • ​29 teorilektioner
  • 16 kørelektioner
  • 4 lektioner på manøvrebane
  • 4 lektioner på køreteknisk kursus

Kørekort til 17-årige

Når du som 17-årig (16 år, 9 mdr.) vil have kørekort, skal dine forældre/værge underskrive en samtykkeerklæring.
Samtykkeerklæringen vil du ved tilmelding få tilsendt på mail, eller få den udleveret ved første teoriaften.

Generhvervelse

Hvis du har fået frakendt dit kørekort, enten ubetinget eller betinget, skal du op til en kontrollerende køreprøve (både teoretisk og praktisk).

Har du fået frakendt kørekortet pga. promillekørsel skal du huske at gennemgå et ANT-kursus (Alkohol- og Narkorelateret kursus) inden du kan gå til kontrollerende køreprøve.
På følgende link kan du finde mere info samt tilmelding: ANT

Hos os kan du få hjælp til til teori samt evaluerende kørelektioner. Tag endelig kontakt hvis du har brug for hjælp til ansøgnings-processen.

Helt praktisk skal du henvende dig til borgerservice for at ansøge om generhvervelse, medbring indkaldelsen fra politiet.
Her skal du også betale prøvegebyret som lyder på 890 kr.
Hos borgerservice kan du også bestille tid til teoriprøve.

2 forsøg

Du har to forsøg til at bestå teoriprøven/ den praktiske prøve.

Hvis du dumper anden gang du er til teoriprøve, skal du have en ny prøve til alle dine kørekortkategorier.
Det anbefales derfor at man sørger for at have til til at øve, samt komme til teoriundervisning – for at blive klædt helt på til teoriprøve.

Ligeledes anbefales det også at man tager et par kørelektioner for at få pudset de værste dårlige vaner væk inden køreprøven.

Kørselsforbud

Hvis du er førstegangserhverver, dvs. at du har haft kørekort i 3 år eller mindre, vil du ved visse overtrædelser få kørselsforbud.

Hvis du for eksempel får 2 klip i dit kørekort vil det udløse et kørsels-forbud.

Når du har fået kørsels-forbud, skal du før en kontrollerende køreprøve gennemgå en særlig køreundervisning som består af 8 teorilektioner samt 8 kørelektioner.

Ved kørsel med en promille på over 0,51, vil du også få kørselsforbud. Du skal i det tilfælde gennemgå et ANT-kursus (Alkohol- og Narkorelateret kursus) inden du kan gå til kontrollerende køreprøve.

© 2020 Køreskolen Hos Jakob - Alle rettigheder reserveret.